SARAA er skabt i et samspil mellem Rødekro-Aabenraa Håndbold, SønderjyskE og Elite Aabenraa. Det betyder at det er muligt for alle typer sportsgrene at være en del af SARAA, så længe du dyrker din sport på højt niveau, og har viljen til at vil drive det så langt som muligt. Vi anbefaler dog, at du er medlem i en forening i nærområdet, som også tilbyder træning på højt niveau.
Udover de tre primære aktører har SARAA samarbejde med IBC, Statsskolen og EUC i forhold til at give mulighed for morgentræning, deltagelse i landsholdssamlinger og forplejning.
Arena Aabenraa er en stor samarbejdspartner, da det ofte vil være her, du har din daglige træning (afhængigt af sportsgren). Arena Aabenraa giver også mulighed for styrketræning i gode faciliteter. I Arena Aabenraa findes ligeledes et opholdsrum forbeholdt Elite Aabenraa og SønderjyskE.