Brænder du for din sport, og skal starte eller går på en ungdomsuddannelse, så er SARAA stedet for dig. SARAA er for talentfulde sportsudøvere i alderen 16-20 år. På SARAA lever du livet som en professionel sportsudøver sammen med ligesindede unge.


Som elev på SARAA får du muligheden for at prøve dit talent af, og se hvor langt du kan nå med din sport.Alle typer sportsgrene er velkommen på SARAA, men vi kan kun tilbyde sportsspecifik træning i følgende sportsgrene:


  • Håndbold
  • Atletik
  • Badminton
  • Golf


Det er altid muligt selv at have en kontakt til en forening, og vi vil gerne hjælpe med at sætte et samarbejde op.


At være en del af SARAA giver dig en mere samlet hverdag, hvor vi søger at optimere hverdagen, så unødig tidsspild fjernes, og træningen placeres hensigtsmæssigt i forhold til hverdagen på en ungdomsuddannelse.